Serie 2 Damer vinder topopgør

Senior DamerSkrevet d. 05-02-2012 af Webmaster

Centrum IF - BHK      25 - 27    (12 - 11)

 

Søndag var BHK´s serie 2 damer på udebane mod Centrum Skægkær, til det som var et vaskeægte topopgør. BHK som fører h9ld med maksimum point og hjemmeholdet placeret på anden pladsen, med en enkelt tabt kamp.

Det betød også at BHK med en sejr ville kunne tage et godt skridt i retning af oprykning til serie 1.

For BHK var udfordringen, for anden uge i træk, lidt dobbelt. Træner Michael Christensen havde kun 8 spilere til rådighed. Sygdom og ferie havde tæret på truppen, så opgaven var lagt i hænderne på få.

Fra start virkede det også som om at opgaven denne gang, mod det måske bedste serie 2 hold BHK har mødt i denne sæson, var for stor. BHK damerne fik startet skidt, med svage forsvars præstationer og manglende koncentration der gav hjemmeholdet chancen for en god start. Den mulighed lod Centrum sig ikke gå forbi og bragte si på 5 – 2 efter 10 min. Tendensen holdt gennem første halvleg, dog med sporadiske opblomstringer for BHK der først for alvor fik kontakt ved 10 – 10 efter 28 min. Spil. Denne stilling blev dog hurtigt vekslet af Centrum til pausestilling 12 – 11 til hjemmeholdet.

Hvis topkampen skulle give fuld gevinst til BHK, var kravet til de sidste 30 min. Langt mere skarphed og energi i alle aktioner. Det skete dog langt fra på alle positioner, men alligevel lykkedes det langsomt BHK damerne at sætte større aftryk på kampen, dog stadig i mindre sporadiske glimt, hvilket langsomt satte sine spor hos hjemmeholdets spillere. I takt med at BHK med beskedne midler holdt sig inde i kampen, voksede tvivlen på mulig succes hos hjemmeholdet. Efter 18 min spil af anden halvleg begyndte kampen at vippe over på BHK hænder, Karina Bak havde indstillet kanonen ligesom også Stine Rode bød godt ind. Det gav BHK en føring på 18 – 20, og pludselig var rollerne byttet om. Hjemmeholdet skulle nu hale ind på BHK og satse i bestræbelserne på at få sejren. Centrum kom tilbage på 20 – 20, men i den sidste afgørende fase var det BHK damerne der viste overskud og koldblodighed. I det tætte afsluttende fase var Stine Skovgaard en meget afgørende faktor, med 3 flotte scoringer fra venstre fløj. Derved blev det manifæsteret at BHK damerne uanset modstander, afbud og sygdom evner at rykke sammen når det gælder, og i fællesskab kan præstere det nødvendige når der skal hentes point.

Med sejren er BHK solidt placeret på rækkens førsteplads med 4 points afstande til Centrum der stadig indtager andenpladsen. Næste kamp for BHK damerne er det omvendte opgør mod Centrum i Brædstrup hallen den 26 februar.

BHK´s målscorere mod Centrum: Stine Rode 7, Karina Bak 6, Stine Skovgaard 4, Carina Magni 4, Sofia Bilstrup 2, Lene Jakobsen 2, Stine Andersen 2.

 

 

Kommentarer
Ingen kommentarer til "Serie 2 Damer vinder topopgør"
Tilføj kommentar
Navn
Kommentar
Kontrolkode
Indtast kontrolkode
Brædstrup Hallen     |     Skovvejen 29 C     |     8740 Brædstrup     |     info@bakkelandetshk.dk